december 2022
V75-sejr til Eros Zola og Emoji i Aalborg
Eros Zola og Emoji vandt deres respektive løb på V75-dagen i Aalborg den 29. december, efter flotte præstationer.
Eros Zola og Flemming Jensen var til start i V75-2, hvor det blev en rolig indledning i tredje par udvendig. Angreb i sporene med 850 meter igen og fik andet par udvendig ind mod sidste sving. Angreb på ny ud af sidste sving og afsluttede stærkt til sikker sejr i 13,3a/2140 meter, efter en flot præstation.
Eros Zola ejes af Kmk Advisory & Stald Sotto, som fik 50.000 kr. for sejren.
I V75-3 sad Birger Jørgensen bag Emoji, som forbedrede sig i sporene rundt første sving og kom frem som første hest i andet spor på første langside. Satte den førende under pres i sidste sving og koblede grebet i opløbet. Vandt overlegent i 11,9a/1640 meter, efter en stærk præstation.
Emoji ejes af Stald Praëm, som fik 60.000 kr. for sejren.
november 2022

Emoji vandt N.J. Koster Memorial 2022
Emoji havde Birger Jørgensen i sulkyen i N. J. Koster Memorial den 20. november på Lunden, hvor det blev til en flot sejr.
Emoji blev bakket af fra start og sad med indvendigt sidst i feltet. Blev skiftet til fjerde par udvendig efter 600 meters kørsel og gik med i angreb på sidste langside. Fortsatte i eget angreb i sidste sving og leverede en stærk afslutning. Afgjorde til egen fordel i 11,5a/1600 meter, efter en flot præstation.
Emoji ejes af Stald Praëm, som fik 100.000 kr. i præmie
oktober 2022

Dobbelt DM-sejr til Fossa
Fossa leverede to flotte præstationer ved at vinde såvel DM for 5-åringer og DM i Monté indenfor en uge.
Den 9. oktober var Fossa til start i DM i Monté på Lunden med Michelle Mønster i sadlen. Fossa blev sendt frem som første hest i andet spor efter 800 meter og pressede sig til spids med 850 meter igen. Havde siden alt under kontrol og vandt ganske enkelt i 13,0a/2000 meter, efter en overbevisende præstation.
Den 14. oktober gjaldt det så DM for 5-årige hingste og vallakker og sad Knud Mønster i sulkyen. Kørte med i kamp om spidsen, men blev afvist og satte sig til rette udvendigt på den førende. Satte denne under pres i sidste sving og koblede grebet i opløbet. Vandt ganske enkelt i 14,3a/1800 meter, efter en stærk præstation.
Fossa ejes af Clemmensen Ejendomsselskab ApS, som fik 67.500 kr. for de to sejre.
- 1 af 11
- >