Månedens præstationer

oktober 2018

Dansk Mesterskab for Danmark til Slide So Easy

 

Slide So Easy leverede en imponerende indsats blot 15 dage efter hjemkomsten fra VM i USA, ved at vinde Mesterskab for Danmark på Lunden den 28. oktober.

Slide So Easy, som blev kørt af Jeppe Juel, blev taget roligt fra start og kom frem i andet par udvendig i første sving. Blev sendt frem som første hest i andet spor på første langside og pressede sig til spids ind mod sidste sving. Trak i opløbet fra til en overlegen sejr i 13,0a/2000 meter, efter en overbevisende og flot præstation.

Slide So Easy ejes af Team Clemmensen & Christensen I/S, som fik 100.000 kr. for sejren.

september 2018

Belladore imponerede igen og igen

 

Belladore har ikke sat et ben forkert, efter ankomsten til Flemming Jensen og kunne i september notere sig for sin fjerde sejr i træk i lige så mange starter.

Den 15. september var Belladore til start i Aalborg med Flemming Jensen ved linerne. Belladore blev taget roligt fra start og sad med fjerde par udvendig. Blev bakket fri til angreb på sidste langside og angreb via fjerde spor med 500 meter igen. Kom ned i tredje spor i sidste sving og koblede grebet i opløbet. Afgjorde til sikker sejr i 14,6a/2140 meter, efter endnu en imponerende præstation.

Belladore ejes Erik & Knud M. Christensen og Niels Kristian Andersen           

august 2018

Slide So Easy og Victory Kåsgård til tops på Åby

 

Slide So Easy og Victory Kåsgård imponerede på Åby den 11. august, hvor de vandt henholdsvis Stora Sprinterpriset og Bronzedivisionens Finale.

Slide So Easy og Flemming Jensen indledte i Stora Sprinterpriset. Slide So Easy tog teten fra start og forsvarede sin position efter stenhårdt pres. Åbnede de første 500 meter efter 10.1 og fik efterfølgende lov at dæmpe tempoet til 12,6 den første kilometer. Blev sat under pres i sidste sving, men afviste alle angreb og afgjorde til sikker sejr i 11,2a/1640 meter, efter en stærk præstation. 

Slide So Easy ejes af Team Clemmensen & Christensen I/S, som fik 250.000 SEK for sejren.

Victory Kåsgård og Flemming Jensen var til start i Bronzedivisionens Finale, hvor parret forbedrede sig i sporene fra start. Pressede sig til spids efter 500 meters kørsel, som blev åbnet efter 09,2. Fik lov at bestemme tempoet via 13,2 den første kilometer og havde hele vejen alt under kontrol. Trak i opløbet fra til en overlegen sejr i 13,0a/2140 meter, efter en flot præstation.

Victory Kåsgård ejes af Leif & Morten Clemmensen, som fik 250.000 SEK for sejren.

 

  • <
  • 3 af 10
  • >